Fredag kom 4 veninder susende til frokost i haven og masser af hygge. Det blev snakket og grinet, og så havde jeg ryddet godt ud i skabet, så alle 4 gik hjem med en pose fyldt af mit gamle tøj osv. Elsker når tingene kan genbruges!! :)
Lørdag formiddag kom min kusine og hendes søde kæreste susende hele vejen fra Århus og de smuttede først søndag ved frokost tid. Mine søskende kiggede forbi, og familiehyggen bød både på stangtennis, is, chips, grillmad, is, musik, spil, grin, is, skæve solbriller og lidt mere is (der var flere i selskabet der er vilde med is *G*).
Søndag eftermiddag kom et vennepar forbi med deres dejlige lille dreng, som havde lært at gå og gerne ville vise det til "onkel og tante". Så mere hygge i haven inkl. kolde sodavand og øl.
Mandag kom en af de dejligste veninde forbi for at se huset for første gang og om aftenen kom hele svigerfamilien til Beef Curry og is og vi sad ude i haven til kl. 22.
Elsker simpelthen at have en have (he he) og elsker at sommervarmen har forkælet lille Danmark. Nå det blev en lidt lang smøre uden nogen egentlig pointe. Jeg håber I hygger jer i varmen lige så meget som jeg gør.
Hvad får I tiden til at gå med??
Og for at tilføje lidt stil, så får I lige et billede af smukke, sommerlige Jessica Alba. Er vild med skjorten og sandalerne, elsker simpelthen farven på det, sommerlig og frisk!! Hun er en kæmpe inspiration for mig!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar