søndag den 11. oktober 2009

Vægttab, størrelser, netshopping, former og designs

Jeg har lige købt en masse tøj på nettet, primært på H&M og så vesten fra det tidligere indlæg.
Men jeg synes det er lidt svært med størrelser. Ser I, jeg har nemlig tabt en del kg (næsten 20) og er lige ved sådan at finde ud af hvor jeg så er henne i størrelser.
Jeg har ikke så meget tid og overskud til at gå ud og shoppe efter arbejde, så derfor er det så rart med netshops, så jeg kan få lidt nyt, der passer til min "nye" krop.
Men over halvdelen af det jeg fik fra H&M denne gang, måtte tilbage fordi jeg simpelthen havde købt det alt for stort. Det er da dejligt, meeeen også lidt besværligt :)

En anden ting med at have tabt mig, er også at det åbner nogle nye muligheder for nogle styles, jeg ikke har gået med før. Jeg "opdager" leggins og pencilskirts og de ser faktisk rigtig godt ud på mig, også selvom jeg lige skal vænne mig til at det er ok at flashe lår osv på den måde :) Det er en proces der er i gang og det er skønt, men også lidt dyrt :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar