Viser opslag med etiketten kæresteri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kæresteri. Vis alle opslag

fredag den 22. oktober 2010

Kærestedag og anbefaling....

I tirsdags havde jeg en fridag sammen med min søde Ægtemand. Vi startede dagen med en shoppetur i Fields. Derefter kørte vi ind til centrum, hvor vi spiste frokost på Sporvejen.

Har desværre ingen billeder derfra, for jeg havde intet kamera med. Men vil godt lige komme med en anbefaling. Det er super gode burgere til en meget rimelig pris.

Vi brugte en kupon fra Two for One bogen og vi endte med at betale ca. 130 kr for frokost for to personer inkl. drikkevarer. Det er da billigt!

Burgeren var super god!!! Vi fik begge to en bacon cheese burger (jeps, vi smovsede, gjorde vi!) med bådkartofler til. Vi kunne sagtens have delt en omgang af bådkartoflerne, for der var rigeligt.

Det er ikke sidste gang, jeg har været der... :)


...

Kærestehygge og shopping

Så begynder det at lysne lidt for mig, synes jeg :) De sidste par uger har været meget præget af eksamen og sygdom og det er ikke den bedste kombi, hvis der også skal være lidt overskud.

I går blev vi endelig færdige med vores opgave. Den skal afleveres på mandag, så nu er der lige 3 velfortjente feriedage!!! SKØNT!!!

I tirsdag holdt min dejlige Ægtemand og jeg kærestedag. Det var en aftale, vi havde haft længe og han havde taget fri. Vi var ikke helt på toppen efter madforgiftningen, men vi tog den med ro og hyggede os. Jeg havde jo planlagt nogle indkøb, og de skulle bringes i hus. Så vi startede i Fields, hvor jeg fik købt 3 langærmede t-shirts i forskellige farver, 3 par strømpebukser - to par sorte og et par orange-røde, 1 lang t-shirt såden lidt kjole agtig, to tunikaer og en lang cardigan. Jeg brugte lige knap 900 kr og det var jo helt inden for mit budget :)


Cardigan fra Vero Moda til 159 kr.


Tunika fra Bilka til 149 kr


Tunika fra Bilka til 179 kr


Stømpebukser fra H&M, de sorte er de klassike i 100 den til 69 kr og de røde er i 40 den til 29 kr.


Det var rigtig rart at have et mål og gå efter det. Lidt kedelig indkøb, men de bringer liv til meget af det jeg har i forvejen og det er jo ikke skidt :)

I går holdt jeg tøj bytte dag for en bunke veninder og jeg må sige, at jeg fik skabet fyldt! Men det må I lige høre med om i et andet indlæg, om lidt kommer min søde Mutti med lækker frokost :)


...

tirsdag den 21. september 2010

Gave fra Ægtemanden, bla bla og god aften!!

Jeg har været aktiv på studieområdet i dag, vi er gået i gang med eksamen eller det gjorde vi for en uges tid siden og det er et temmelig langt forløb, så der er masser af læse og diskuterer og prøve af. Meget spændende!!! :)

Derudover har min skrivemakker og mig været på genbrugstur i det nordsjællandske og har fået købt lidt fint. Desværre er det blevet for mørkt til at jeg kan tage billeder af det, så I må lige vente til i morgen :)

Istedet for kan jeg vise en lille gave, som jeg fik af ham den søde Ægtemand, da vi var i Barcelona. Han så den hos en gadesælger og købte den, da jeg ikke så det og gav mig den senere på dagen - bare fordi. Han er altså en SKØN en!! :) Sådan nogle små betænksomheder er bare så dejlige!!! :)

Så her er min lille "kærlighedsgave", en fin halskæde med et stort hjerte af glas:


Ønsker jer alle en rigtig dejlig tirsdag aften!!!


mandag den 2. august 2010

2 år - så lærer man et eller andet :)

I dag er det 2 år siden, at denne figur stod på toppen af en 3 lags bryllupskage, som blev spiste af 58 gæster og min søde Ægtemand og mig.

Tænk hvor hurtigt tiden går, det er helt vildt. Synes det var i går at vi blev gift :) Måske fordi vi stadig er lige så forelsket nu, som for 2 år siden. Ja eller som for 3½ år siden, da vi mødte hinanden. Ohhh livet er skønt og jeg er lykkelig!!!

Det håber jeg også at I er derude bag skærmene!!! Kan I have en rigtig dejlig dag, jeg vil nyde min sammen med Ægtemanden, min livs kærlighed!!!

lørdag den 24. juli 2010

Gave fra Ægtemanden

Forleden kom min søde Ægtemand hjem med en lille gave.

Jeg har længe klaget over at den jeg havde ikke virkede mere og jeg ønskede mig en ny. Men det er bare sådan en kedelig ting at bruge så mange penge på (synes de er temmelig dyre).
Men den er jo god at have og jeg elsker den allerede, vi har været på flere ture og "Bente" (som jeg har døbt hende) er virkelig god til at finde vej.

Mød min nye GPS :)




mandag den 10. maj 2010

Tillykke til mig :)

I dag har jeg fødselsdag!!! :)

Så tillykke til mig og mine 28 år :)

I dag står den på hygge på Ægtemanden, så vi blogges ved i morgen :)

søndag den 11. april 2010

Romantisk kidnapning!

I går blev jeg overrasket på den helt rigtige måde af Ægtemanden, aka. den mest fantastisk mand i verden!!!

Vi ville en tur på bakken og have en is og en gåtur i forårvejret. Senere skulle vi ud og spise. Jeg måtte bare ikke få at vide hvor. Pludselig ligger der en kuffert på gulvet og han spørger om jeg lige vil pakke det jeg skal have på til middagen. Jamen jo okay så...

Så jeg får pakket og kufferten bliver smidt i bilen og afsted med os! Ud på Bakken og få en lækker is og gå lidt rundt (helt forårsagtig var det nu ikke, for jeg frøs). Derefter kørte vi en tur op af strandvejen og stoppede ved et loppemarked agtig noget i Humlebæk hvor jeg fik 5 flotte armbånd:



Derefter kørte vi mod Holte og endte på Comwell. Rigtig lækkert hotel i flotte omgivelser.



Billedet er fundet på deres hjemmeside.

Her fik vi lige skiftet tøj og så ud at spise. Ægtemanden havde bestilt bord på den lækreste italienske restaurant, La Vecchia Enoteca. Her fik vi så meget lækker mad og vin!!! Og tjeneren kom og spurgte om min kjole ikke var den meget omtalte fra H&M Garden med masser og farver og flagrende ærmer?? Jo jo det var den da. Lidt sjovt :)


billedet er fundet på deres hjemmeside.

Havde bare den bedste aften med den lækreste mad og den lækreste mand!!! :)

Og i morges stod vi så op til lækker morgenmad på hotellet med alt hvad vi nu lige havde lyst til. Derefter kørte vi til Søllerød loppemarkedet (ligger i Holte, lige midt i byen). Så en blogger (men turde ikke sige hej) og købte en enkelt ting:



Herefter kørte vi til KBH og endte på Glyptoteket, hvor vi var rundt og se på deres flotte udstillinger.

En helt fantastisk weekend!!!


lørdag den 27. februar 2010

Film - Max Manus

I går havde jeg inviteret Ægtemanden på date. Vi var bla. ude at spise og fik LÆKKER mad!!! Derefter var vi i biffen og se "Max Manus".



Filmen handler om modstandsbevægelsen i Norge under WW2 og isærhed om Max Manus. Historien er rigtig god og jeg synes sørme at han er noget af en helt. Men jeg er ikke til krigsfilm og sad med fingerne i ørene og lukkede øjne under det meste af filmen. Ægtemanden kunne rigtig godt lide den og det var jo sådan set det vigtigste, for det var jo for hans skyld at vi så den (hvad man ikke gør for kærlighed!!!).

søndag den 7. februar 2010

Sviptur - Barcelona

Vupti, så er vi hjemme igen efter en SKØN tur til Barcelona!!! Er helt forelsket i den by og det er slet ikke sidste gang vi har været der. Vi boede super centralt og har været rundt og set en masse (skal nok lægge billeder ind, skal bare lige have dem over på computeren).

Kan virkelig anbefale at tage en forlænget weekend til Barcelona!!!

søndag den 24. januar 2010

En dejlig weekend overstået....

Jeg har haft en skøn weekend og har virkelig hygget mig med Ægtemanden og vores dejlige familie.

Lørdag var vi rundt i indre by (KBH). Bl.a. var vi på rundvisning i Nationalmussets klunkehjem. Det kan virkelig anbefales. Normalt er nationalmuseet gratis, men rundvisningen koster 50,-, 40,- hvis du husker dit studiekort. det var rigtig sjovt at være rundt og se hvor anderledes de boede dengang. Rudolph Christensen boede der med sin kone, sin søn og sine to døtre. Da faren døede, blev døtrene (som aldrig blev gift) og moren boende frem til deres død. Døtrene har intet ændret på indretning siden forældrene tid og det er en helt utrolig fornemmelse at gå rundt i deres hjem.

Vi spiste frokost på RizRaz på kompagni strædet, super lækker buffet, kvik som jeg er, gik det først op for mig, da jeg stod ved buffeten at det var en vegetarisk buffet. Normalt er jeg ikke til den slags pjat :) men det var super lækkert!!!

Her til aften har vi været hjemme ved mine forældre, og min søde far har hørt min bøn og har lavet hans LÆKRE fastelavnsboller. Så Katrine og Natascha, nu har jeg endelig fået rigtige fastelavnsboller og de var gode!!! :)

Men KBH lørdag var kold og har smittet mig med forkølelse til den store guldmedalje. Jeg håber på at der er gået væk i løbet af natten, så jeg er frisk og klar til en ny uge i praktik :)

torsdag den 17. december 2009

3. søndag i advent

Bedre sent end aldrig :)

Jeg får jo adventsgaver herhjemme af ham den søde Ægtemand. Og i søndags fik jeg "Fast and Furious" dvd'en. Jeg elsker biler, især dem som kan køre hurtigt og er helt vild med de andre 3 film (der er vist en som virkelig kender sin kone *G*).

Har ikke nået at se denne her, da den var i biografen, men nu kan jeg jo så se den her i hjemme biffen :)

torsdag den 10. december 2009

Seneste køb (pre shoppestop)

I sidste uge, efter en lang og dum dag, var jeg ude for at finde en top til mit julefrokost outfit. Kunne simpelthen ikke finde noget og rent spontant beslutter den søde Ægtemand sig for at joine mig (han bryder sig ellers ikke om at shoppe) og hjælpe med jagten. Vi finder denne lækre silke bluse fra Vero Moda og sørme om han ikke også er en skat og siger "den giver jeg". Jamen, så kan jeg jo ikke andet end kigge på ham, siger "tak skat" og i den grad huske hvorfor det er at han er min Ægtemand :)


søndag den 29. november 2009

Lækker brunch

Ville bare lige dele et billede af vores lækre brunch fra i formiddags :)

Travlhed

Jeg beklager stilheden, men der har været lidt travlt de sidste dage.

Fredag stod bla. på frisør besøg, så nu har jeg smukt rødt hår i div. nuancer - elsker det!! Men da jeg ikke bryder mig om at vise billeder af mig selv på bloggen, så må I forestille jer det. Det er lidt a la Joan Ørting, bare i meget glat hår :)
Derudover var Ægtemanden og jeg i biffen og se "Luftkastellet der blev sprængt". Den varbare så god og jeg er helt ked af at der ikke kommer flere bøger eller film om Mikael Blomqvist og Lisbeth Salander. Hun er bare så sej, hende Lisbeth!!!

Lørdag stod på familiefødselsdag, det var hyggeligt og med masser af god mad.

I dag vågnede vi, kiggede på hinanden og besluttede at gå ud og spise brunch. Det sker alt for sjældent, og det er bare så hyggeligt med lidt kvalitid. Derefter smuttede vi hjem og mens Ægtemanden rengjorde bil, så har jeg julepyntet hytten. Elsker julen, men har godt nok haft lidt svært ved at komme op i gear og komme i julestemming. Nu hjælper der lidt på det, efter at jeg har fyldt stuen med nisser og snemænd. (Elsker snemænd!! Synes de er så fine, og kan egentlig bedre lide dem end nisser, men shhh sig det ikke til julemanden!!!)

Vil prøve at få smidt lidt billeder ind i løbet af aftenen.

Glædelig første søndag i advent!!! :)

søndag den 22. november 2009

Undskyld for stilheden....

Har haft nogle travle dag på jobbet, og i fredags havde Ægtemanden fødselsdag. Ja ja tænker I, men derfor kan du jo godt opdatere herinde. Nej det kunne jeg ikke, ser I, vi giver nemlig altid hinanden nogle dejlige oplevelsesdage i fødselsdagsgave, hvor vi kun er os to sammen og det er bare så dejligt!!! Så vi har hygget, bla. i Odense, top dejlig by (hvad sker der lige for det der med at jeg bliver ved med at sætte top foran alle ord, man skulle jo tro, at jeg var 17 og ikke 27!!!)

Nå men nu kan jeg da opdatere lidt herinde, håber I alle sammen har haft en god weekend :)

onsdag den 14. oktober 2009

Kæreste-aften

ja ja selvom man er gift, skal man jo stadig være kærester. Så i aften har jeg inviteret min mand på date, vi skal ud og spise (nogen som har et godt forslag til en god, men billig restaurant i nærheden af Tivoli?) og så skal vi i Tivoli og se på alle de flotte lys. Elsker simpelthen at være at i Tivoli i efterårsferie og i juleperioden, synes der er så fint med alle lysene.

Nå jeg må hellere lidt lægge en plan for i aften og finde et godt spisested til os :)

Ps. henter en pakke fra H&M i aften, så lægger nogle billeder af op de nye køb engang i morgen :)
PPS. billedet er fundet på tivoli.dk