I aften er jeg alene hjemme. Ægtemanden er ude med gutterne, noget med nogle bøffer og nogle øl. :o)
Jeg er hjemme, det har været en lang uge og jeg har glædet mig til at slappe af herhjemme. Jeg startede aftenen med at køre Ægtemanden ind til byen, kæmpe kø og gud hvor tog det dog lang tid!!! Og ja, nu sidder du sikkert og tænker, at hvorfor kan en voksen mand ikke selv tage ind til byen? Jamen når jeg nu var ude, så kunne jeg jo lige så godt smutte forbi Sticks'n'Sushi og tage lidt lækkert med hjem :) Så det gjorde jeg og mums!!!
Jeg får ikke særlig tit sushi, nr. 1 fordi det er dyrt!! Nr. 2, fordi Ægtemanden ikke kan lide det. Så det er kun med mine veninder jeg får det og det er langt fra dem alle sammen som kan lide det, øv...
Resten af aftenen vil jeg bruge på at læse blogs, måske lave lidt indlæg og så vil jeg dulle lidt og ordne negle. Både på hænder OG på fødder. YIKS, i går til yoga smed jeg strømperne og piger, det var ikke et kønt syn. Følte alle gloede på mine uplejede, vinterfødder. Så nu vil jeg gøre lidt ved. :o)
Hvad skal I lave i aften??