Så fik jeg endelig set den dersens film, Twilight. Ja ja bare kald mig langsom, men jeg troede at det var noget værre teenage pjat og så alt der der med vampyrer, det var bare slet ikke mig, jeg er jo 27 år, temmelig voksen, med husleje, forsikringer, boliglån, bil og vielsesattest.
Men jeg har en mening til jeg får en ny. Eller det har jeg sådan set ikke, for jeg synes stadig det er noget værre teenage pjat, men lige nu sidder jeg altså i sofaen og har et lille crush (er jo stadig meget lykkeligt gift!!) på Robert Pattison og en mærkværdig lyst til at flyve rundt med ham i trætopperne og spille baseball i tordenvejr. Sjovt som tingene kan ændre sig. :)
Nå men sådan kommer min søndag altså ikke til at gå. Herhjemme hygger vi med kusmi tea, pebernødder, clementiner og adventslys. Ægtemanden leger med sin computer og nu leger jeg med min. Om lidt tager vi til hygge hos familien i Nordsjælland.
Men hvis du synes at du kan høre noget der suser og tøse-fniser i trætopperne, så er det nok bare Edward der kom forbi og gav mig et lift :)
God søndag til jer alle sammen!!!
Jeg kan jo godt efterhånden se at jeg også snart må overgive mig til Twilight...Skal jeg mon starte med bøgerne eller bare springe direkte til film? Film, ik´ ?
SvarSletSådan havde jeg det også, jeg gad egentlig ikke se den. Men synes efterhånden jeg blev nødt til det :) Har ikke læst bøgerne, overvejer det lidt, for der skulle være 4 og film 2 går i biffen lige nu, så jeg kommer jo til at vente længe på slutningen hvis jeg kun skal se filmene.
SvarSletKan nu varmt anbefale filmen her, jeg tror faktisk at jeg bliver nødt til at se den igen og måske en gang til :)