Jeg er på vej tilbage til livet efter at have været syg i en uge. Stille og rolig dæmrer det i horisonten - dejligt!!
I aften har jeg fået lyst og mod på at lave lidt husmoderligt. Så jeg laver hjemmelavet pizza OG fastelavnsboller. Nogen vil måske synes at det er en lidt mærkeligt kombination her i starten af januar, men jeg har forklaringer, ja jeg har!
Pizzaen blev jeg inspireret til af en veninde, som bekendtgjorde aftensmenu på facebook tidligere i dag - tyvhugget har jeg gjort og nu er menuen det samme herhjemme :)
Fastelavnsbollerne læste jeg om forleden på Natashas blog. Og idéen har rumlet i mit hoved lige siden. Jeg er ikke den store bager, HADER at røre ved dej. Men lysten tog altså overhånd og lige nu hæver dejen som Natasha skriver at den skal. Jeg glæder mig og håber at mit meget lille bitte bagetalent kommer frem i aften og at de er rigtig gode :)
Håber I får en god aften derude :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar