Jeg blev meget overrasket over at Colin Firth's rolle var bøsse. Altså, det havde jeg slet ikke ikke opfattet i forfilmen, og jeg er jo kæmpe fan af hans meget fornemme, lidt arrogante men søde Mr. Darcy i både "Stolthed & Fordomme" og i "Bridget Jones". Men jeg nød at se ham i anden slags rolle. Her var han romantisk, kærlig og meget i sine følelsers magt. Han spillede suværent!!!
Slutningen var meget overraskende på en måde. For jeg havde en fornemmelse, at den ville ende sådan, men jeg troede at grunden til at den endte sådan ville være en anden, knap så naturlig grund. Kryptisk? ja jeg ved det godt, men jeg vil simpelthen ikke afsløre slutningen på en film. Har du set, ved du sikkert hvad jeg snakker om. Har du ikke set den endnu, så vil det (måske) give mening når du har set den. Ellers skriv og spørg hvad jeg ævler om ;o)
Tøjet og omgivelserne var lige så fantastiske som historien. Filmen var bare så gennemført og jeg nød hvert et øjeblik. Ægtemanden synes også at den var helt i orden.
SE DEN - NU!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar