torsdag den 15. april 2010

Tilståelse!

Da jeg var i Rom, shoppede jeg IKKE bæredygtigt.

Jeg har tænkt meget over det, men jeg gider ikke skjule for jer, at jeg tit synes, det er meget svært, at shoppe bæredygtigt. Især når jeg rejser. Men også herhjemme. Og jeg må nok indrømme, at jeg ikke kan overholde mit nytårsfortsæt.

Jeg vil stadig gøre mit bedste for at shoppe så bæredygtigt som muligt. Men jeg kan ikke gøre det 100 %. Det har de sidste 3 ½ måneder lært. Jeg tager virkelig hatten af for Julie, som har været min store inspirationskilde. Hendes viljestyrke må være KÆMPE!! Det er min ikke.

Jeg vil virkelig gerne. Jeg synes, det er vigtigt, at vi også tager hensyn til miljøet og hinanden, når vi shopper. Især fordi vi shopper så meget, at vi virkelig kunne gøre en kæmpe forskel hvis alle stod sammen. Men der er lidt vej endnu.

Jeg har været meget dårlig til at finde inspiration og shoppesteder. Måske jeg har kigget de forkerte steder, det ved jeg ikke. Og jeg synes det er meget dyrt, at handle økologisk tøj. Jeg er på SU og selvom min økonomi er bedre end de fleste andre studerende (er gift med en, som er færdig med at studere), så har det været et kæmpe skridt at gå fra at købe det meste af mit tøj i H&M, Føtex, Vila, Only osv til 79,- for en top og 149,- for en kjole, til at skulle betale en del mere. Jeg har altid godt kunne lidt at have en masse at vælge imellem og der har jeg bare ikke rigtig haft råd til i de sidste 3 måneder.

Hvad så nu???

Jamen jeg opgiver ikke mit nytårsfortsæt. Jeg vil stadig sørge for at shoppe bæredygtigt så meget som muligt, men det bliver ikke 100 %. Jeg holder det ikke og jeg vil ikke fremstå som noget andet end det jeg er. Jeg håber at I stadig vil læse med og at I forstår, hvorfor jeg gør som jeg gør. Jeg har tænkt meget over, om jeg bare kun skulle vise det frem, som var bæredygtigt, men jeg synes at jeg vil være ærlig overfor jer.

Julie, Du er stadig til kæmpe inspiration for mig og forhåbentlig også for en masse andre. Jeg er ked af at jeg ikke kan gøre det lige så godt som dig.

Tilståelse slut.... :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar